Beskrivelse
Bintje læggekartoffel er en velkendt og populær sort i Danmark. Bintje er let udkogende og derfor særdeles velegnet til eksempelvis kartoffelmos, supper eller bagte kartofler.
Denne sort har en mild og dejlig kartoffelsmag.
Bintje læggekartoffel
- Middel sen sort
- Let udkogende
- Ovale middelstore knolde
- Lys gult kød
- God til kartoffelmos
- Kræver middel forspiring
- Knap så stærk skimmelresistens
- Forspiring: start/midt marts
- Læg i jorden: April
- Høst: September-oktober
Gode tips til din kartoffellægning
Start forspiringen allerede nu her tidligt i foråret. Kartoffelsorten Bintje har en middel spirehvile og skal derfor forspires i fra ca. starten af marts. Lad kartoflerne stå lyst og køligt (12-15 grader).
En god idé kan være at lægge dine læggekartofler i en æggebakke under forspiringen, så vælter de ikke så let og knækker de friske skud. Dæk evt. jorden i 14 dage med klar plast, så varmer den hurtigere op, så jorden har den bedste temperatur, som får kartoflerne til at vokse hurtigere.
Læg kartoflerne i ca. 10-15 cm dybde i god forarbejdet jord omkring midt april, når forårssolen har varmet jorden op til ca. +10 grader. Læg de forspirede læggekartofler med spirene opad og dæk med jord i en lille top – evt. under fiberdug for at beskytte mod sen nattefrost. Hyp kartoflerne med et hakkejern. Dvs. lav en lille top omkring hver kartoffel. Dette gentages flere gange i løbet af vækstsæsonen for at undgå grønne, uspiselige kartofler. Desuden holden ukrudtet også i skak.
Husk også at gøde jorden i det tidlige forår, så dine kartoffelplanter får rigeligt med næring og bliver stærke og sunde. Giv gerne gødning en gang omkring lægning. Du kan både bruge organisk gødning eller mineralsk gødning. Det vigtigste er, at dine kartofler får næring at vokse af. Så får du de bedste kartofler.
Du kan høste dine Bintje kartofler sidst på sæsonen i september/oktober inden nattefrost.



