Beskrivelse
Der findes mange forskellige former for strøelse til kaniner og gnaver bure, og alt efter hvilken pelstype de har er det forskelligt hvilket produkt vi anbefaler. Har du fx Guldhamster, løvehoved-kaniner, Teddy marsvin eller lign. Så anbefaler vi ikke at du bruger almindelige spåner som bundstrøelse da det vil sætte sig i pelsen. I det tilfælde vil vi anbefale at du bruger fx bøgeflis.
Både marsvin og kaniner tisser det samme sted hver gang, derfor kan du fx bruge et hjørnetoilet for at gøre rengøringen nemmere for dig selv. Vi anbefaler at du skifter bundstrøelse i “tis-hjørnet” to til tre gange om ugen, for at undgå at dit kæledyr går i ammoniaklugten, og så kan det faktisk også skade dens små sarte trædepuder at gå i ammoniakken. Det er desværre kun urin de efterlader det samme sted hver gang, afføring sker i hele buret, og derfor anbefaler vi at du skifter bundstrøelse i hele buret ca hver 5. til 8. dag, alt efter burets størrelse og hvor mange dyr du har til at gå sammen.
Bøgeflis er naturlig strøelse, særligt egnet til langhårede kaniner og marsvin, krybdyr og fugle. Det indeholder en minimal restfugt og der er garanteret en høj sugeevne.
Fordelene ved Bøgeflis:
- Hygiejnisk
- Tørt
- Støvfrit
Indhold: 100 % bøgeflis, ingen kemiske tilsætningsstoffer.



